EU's batteriforordning og krav til digitalt produktpas

Introduktion til EU's batteriforordning

EU's batteriforordning (forordning 2023/1542) er en af de mest ambitiøse bæredygtighedslovgivninger, Den Europæiske Union nogensinde har vedtaget. Den trådte i kraft den 17. august 2023, erstatter det tidligere batteridirektiv og indfører omfattende krav til hele batteriets livscyklus, fra indkøb af råstoffer over fremstilling og brug til indsamling, genanvendelse og anvendelse i et andet liv.

Det måske vigtigste i denne artikels sammenhæng er, at batteriforordningen er den første EU-lovgivning, der kræver digitale produktpas for en bestemt produktkategori. Kravene til batteripas, som gælder for batterier til elkøretøjer, batterier til lette transportmidler og industribatterier med en kapacitet over 2 kWh, fungerer som et banebrydende testtilfælde for den bredere ramme for digitale produktpas, der skal udrulles under ESPR for mange andre produktkategorier.

EU's batteriforordning i overblik

For producenter, importører og distributører af batterier er det ikke valgfrit at forstå batteriforordningens krav til digitale produktpas. Fristerne nærmer sig hurtigt, og kompleksiteten i dataindsamling og datastyring betyder, at forberedelserne skal begynde i god tid. Denne artikel giver et samlet overblik over, hvad forordningen kræver, og hvordan virksomheder kan forberede sig.

Anvendelsesområde og batterikategorier

Batteriforordningen gælder for alle batterier, der bringes i omsætning på EU-markedet, uanset kemi, form, volumen, vægt eller design. Kravene til digitale produktpas gælder dog ikke ens for alle batterityper. Forordningen skelner mellem flere batterikategorier, som hver har forskellige forpligtelser.

Batterikategorierne og deres relevans for digitale produktpas er:

• Bærbare batterier: batterier til almindelig brug i forbrugerprodukter, som ikke er omfattet af kravene til batteripas, men af mærknings- og oplysningskrav
• Batterier til lette transportmidler (LMT-batterier): batterier i el-løbehjul, elcykler og lignende køretøjer, som er omfattet af kravene til batteripas fra februar 2027
• Start-, lys- og tændingsbatterier (SLI-batterier): startbatterier til køretøjer, som er omfattet af visse oplysningskrav, men ikke af de fulde paskrav
• Industribatterier: batterier til industrielle formål, hvor dem med en kapacitet over 2 kWh er omfattet af kravene til batteripas fra februar 2027
• Batterier til elkøretøjer: batterier beregnet til fremdrift af elkøretøjer, som er omfattet af de mest omfattende paskrav fra februar 2027

For et dybere indblik i, hvordan batteripas passer ind i den bredere ESPR-ramme, kan du læse vores artikel om krav til batteripas under ESPR, som gennemgår de tekniske specifikationer og datastandarder i detaljer.

Datakrav til batteripas

Batteripasset skal indeholde et omfattende datasæt om batteriets identitet, sammensætning, ydeevne og bæredygtighedsegenskaber. Forordningen og dens gennemførelsesretsakter fastlægger detaljerede datafelter, der skal udfyldes for hvert batteripas, så der skabes en fyldig digital registrering, som følger batteriet gennem hele dets livscyklus.

De centrale datakategorier i et batteripas omfatter generelle oplysninger som producentens identitet, batterimodel, fremstillingsdato og -sted, vægt og entydig identifikator. Data om CO2-fodaftryk skal dække batteriets samlede CO2-fodaftryk beregnet efter den metode, der er fastsat i forordningen, udtrykt i kilogram CO2-ækvivalenter pr. kWh batterikapacitet, sammen med præstationsklassen for CO2-fodaftryk.

Oplysninger om due diligence i forsyningskæden skal dokumentere producentens politikker for indkøb af råstoffer, især kobolt, lithium, nikkel og naturlig grafit. Data om ydeevne og holdbarhed skal omfatte nominel kapacitet, forventet levetid i cyklusser og år, energieffektivitet ved op- og afladning samt parametre for sundhedstilstand. Endelig skal data om sammensætning og materialer angive batteriets kemi, indhold af kritiske råstoffer og andelen af genanvendt indhold af kobolt, bly, lithium og nikkel.

Disse omfattende datakrav betyder, at batteriproducenter skal etablere robuste processer for dataindsamling og datastyring på tværs af hele forsyningskæden. Udfordringen er særlig stor for data om kritiske råstoffer, hvor forsyningskæderne ofte strækker sig over flere led og flere kontinenter.

Tidsplan for overholdelse og trinvis gennemførelse

Batteriforordningens krav til digitale produktpas gennemføres trinvis, og forskellige forpligtelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. Den trinvise tilgang skal give industrien tid til at udvikle den nødvendige tekniske infrastruktur, samtidig med at de mest betydningsfulde krav indføres så hurtigt som muligt.

De vigtigste milepæle er:

• 18. februar 2025 (måldato): erklæringer om CO2-fodaftryk for batterier til elkøretøjer; 18. februar 2026 for genopladelige industribatterier over 2 kWh. Hver forpligtelse gælder fra 12 måneder efter den delegerede retsakt om beregningsmetoden, som endnu ikke er vedtaget (september 2026)
• 18. august 2027: forpligtelser om due diligence i forsyningskæden finder anvendelse (kapitel VII, udskudt fra 18. august 2025 ved forordning (EU) 2025/1561)
• 18. august 2026 (tidligst): præstationsklasser for CO2-fodaftryk for batterier til elkøretøjer, eller 18 måneder efter den delegerede retsakt, hvis den kommer senere
• Februar 2027: batteripas obligatorisk for batterier til elkøretøjer, LMT-batterier og industribatterier over 2 kWh
• 18. februar 2028 (tidligst): maksimale grænseværdier for CO2-fodaftryk for batterier til elkøretøjer, eller 18 måneder efter den delegerede retsakt, hvis den kommer senere
• 18. august 2028 (tidligst): dokumentation af genanvendt indhold for batterier, der indeholder kobolt, bly, lithium eller nikkel, eller 24 måneder efter den delegerede retsakt, hvis den kommer senere
• August 2031: minimumsmål for genanvendt indhold skal opfyldes for bestemte materialer

Fristen i februar 2027 for batteripas er særlig vigtig, da den er det første obligatoriske krav om digitalt produktpas i nogen EU-lovgivning. Erfaringerne fra indførelsen af batteripas vil præge udviklingen og udrulningen af krav til digitale produktpas under ESPR for andre produktkategorier, hvilket gør batterisektoren til en rettesnor for hele økosystemet omkring digitale produktpas.

Teknisk implementering af batteripas

Den tekniske implementering af batteripas omfatter flere indbyrdes forbundne komponenter, der skal arbejde sammen i et gnidningsfrit og interoperabelt system. Forordningen kræver, at hvert batteripas er tilgængeligt via en entydig identifikator kodet i en QR-kode, der er anbragt på batteriet og knyttet til et centralt register, som forvaltes af Europa-Kommissionen.

Batteripas skal være interoperable, dvs. de skal bruge standardiserede dataformater og protokoller, så forskellige systemer kan læse og behandle dataene. Europa-Kommissionen samarbejder med standardiseringsorganer og branchens aktører om at udvikle de tekniske standarder for dataudveksling for batteripas. Standarderne vil fastlægge den datamodel, det ordforråd og de kommunikationsprotokoller, som alle operatører af batteripas skal anvende.

For virksomheder, der implementerer systemer til batteripas, er de vigtigste tekniske overvejelser at vælge en udbyder af en platform til digitale produktpas, der understøtter batteriforordningens specifikke datakrav og tekniske standarder, at etablere dataindsamlingsprocesser, der kan indhente de nødvendige oplysninger fra flere punkter i forsyningskæden, at indføre kvalitetssikringsprocedurer, der kontrollerer, at dataene i batteripasset er korrekte og fuldstændige, og at sikre, at systemet kan håndtere opdateringer gennem hele batteriets livscyklus.

For en grundlæggende forståelse af, hvordan digitale produktpas fungerer, herunder den tekniske arkitektur og datastandarderne, kan du læse vores komplette guide til digitale produktpas.

Konsekvenser for forsyningskæden

Batteriforordningens krav til digitale produktpas har store konsekvenser for batteriernes forsyningskæder. Bredden og dybden af de krævede data betyder, at producenter ikke kan overholde kravene alene; de skal inddrage hele forsyningskæden i dataindsamlingen, fra mineselskaber til celle- og pakkeproducenter.

Kravene om due diligence for kritiske råstoffer er særligt krævende. Batteriproducenter skal indføre politikker for due diligence i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale standarder, såsom OECD's vejledning om due diligence for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder. De skal kontrollere oprindelsen af kobolt, lithium, nikkel og naturlig grafit i deres batterier og rapportere disse oplysninger via batteripasset.

Kravene om genanvendt indhold tilføjer endnu et lag af kompleksitet i forsyningskæden. Producenter skal spore det genanvendte indhold af bestemte materialer i deres batterier og rapportere det via passet, med obligatoriske minimumsgrænser fra 2031. Det kræver sporbarhedssystemer, der kan verificere materialernes genanvendte oprindelse gennem hele forsyningskæden, en udfordring, der driver investeringer i digitale sporbarhedsløsninger såsom blockchainbaserede platforme til materialesporing.

Disse krav til forsyningskæden skaber ny dynamik i batteribranchen. Leverandører, der kan levere omfattende og verificerede data om deres materialer, opnår en konkurrencefordel, mens de, der ikke kan, risikerer at blive udelukket fra forsyningskæder, der betjener EU-markedet.

Anvendelse i et andet liv og håndtering ved endt levetid

En af batteriforordningens mest innovative dele er bestemmelserne om anvendelse i et andet liv og håndtering ved endt levetid, som begge er tæt knyttet til batteripasset. Når batterier til elkøretøjer når slutningen af deres levetid i køretøjet, har de ofte stadig en betydelig lagerkapacitet, der kan udnyttes i mindre krævende anvendelser, f.eks. stationær energilagring. Batteripasset spiller en afgørende rolle for disse anvendelser, fordi det leverer de data, der skal til for at vurdere batteriets resterende kapacitet og egnethed til genbrug.

Når et batteri omdannes til anvendelse i et andet liv, skal batteripasset opdateres, så det afspejler den ændrede status, herunder eventuelle ændringer i batteriets ydeevne og identiteten af den nye erhvervsdrivende, der er ansvarlig for det. Det sikrer, at passet forbliver et levende dokument, der følger batteriet gennem hele livscyklussen, fra første brug over andet liv til endelig genanvendelse.

Ved afslutningen af batteriets levetid giver passet genanvendelsesvirksomheder de oplysninger, de skal bruge for at behandle batteriet sikkert og effektivt. Data om batteriets kemi, sammensætning og eventuelle farlige stoffer gør det muligt at vælge den rette behandlingsteknologi og maksimere materialenyttiggørelsen. Det er helt i tråd med de mål for cirkulær økonomi, der ligger til grund for både batteriforordningen og ESPR.

Forberedelse til kravene om batteripas

Med fristen i februar 2027 for obligatoriske batteripas lige om hjørnet skal virksomheder i batteriværdikæden sætte tempoet op i forberedelserne. De vigtigste trin er at gennemføre en grundig gap-analyse af data for at finde ud af, hvor den nuværende dataindsamling ikke lever op til paskravene, at inddrage partnere i forsyningskæden tidligt for at indgå aftaler om datadeling og tekniske grænseflader, at vælge og implementere en platform til batteripas, der opfylder forordningens tekniske specifikationer, og at gennemføre pilotprojekter, der tester dataindsamling, validering og generering af pas før den obligatoriske dato.

De organisationer, der ser kravene om batteripas som en strategisk mulighed frem for en regulatorisk byrde, står stærkest. Et velimplementeret system til batteripas opfylder ikke blot lovkravene, men leverer også værdifulde data til produktudvikling, kvalitetsstyring og kundedialog. I en branche, hvor bæredygtighed betyder stadig mere for både forbrugere og flådeoperatører, er batteripasset ved at blive en vigtig konkurrencefaktor.

Handlingsplan i 10 trin for overholdelse af EU's batteriforordning

1. Kortlæg jeres batteriportefølje i forhold til forordningens kategorier. Bærbare batterier, LMT-batterier, industribatterier, elkøretøjsbatterier, SLI-batterier. Hver kategori har forskellige forpligtelser og tidsfrister.
2. Dokumentér due diligence i forsyningskæden. Kræves fra 18. august 2027 for kobolt, lithium, naturlig grafit og nikkel. Dæk alle fire risici: menneskerettigheder, børnearbejde, miljø og integritet.
3. Opbyg infrastruktur til beregning af CO2-fodaftryk. Måldato 18. februar 2025 for batterier til elkøretøjer, udskudt til 12 måneder efter vedtagelsen af den delegerede retsakt om beregningsmetoden; tilpas jer Kommissionens metode, og vælg en verifikator.
4. Inddrag celleleverandører i arbejdet med genanvendt indhold. Målene får virkning fra 2031. Etablér dokumentation for sporbarhedskæden nu, så I senere kan underbygge jeres anprisninger.
5. Forbered jer på batteripasset fra 18. februar 2027. Det er den store investering i datainfrastruktur. Den kan ikke bygges på få måneder.
6. Planlæg rapportering af sundhedstilstand. Batteripas indeholder dynamiske data. Design datastrømmen fra batteristyringssystemerne til passet.
7. Opdatér mærkning og overensstemmelseserklæringer. CE-mærkningsprocessen, den tekniske dokumentation og produktmærkningen ændres alle under den nye forordning.
8. Koordinér med køretøjsproducenter. Hvis I leverer batterier til bilproducenter, vil de indlæse jeres pas i deres egne systemer og i det digitale cirkularitetspas for køretøjer, som forordningen om udrangerede køretøjer (EU) 2026/1738 kræver for alle nye køretøjer fra 1. september 2032. Afstem dataformater og API'er.
9. Følg medlemsstaternes håndhævelsesprioriteter. Markedsovervågningen er uddelegeret til medlemsstaterne. Hver af dem kan fastsætte forskellige inspektionsprioriteter.
10. Opdatér kontrakter for eftermarked og endt levetid. Producenterne bevarer ansvaret ved endt levetid. Opdatér kontrakterne med indsamlingsnetværk og genanvendelsesvirksomheder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår trådte EU's batteriforordning i kraft?

EU's batteriforordning 2023/1542 trådte i kraft den 17. august 2023. De enkelte forpligtelser får virkning på forskellige datoer mellem 2024 og 2036.

Hvilke batterier er omfattet af forordningen?

Alle batterier, der bringes i omsætning på EU-markedet: bærbare batterier, batterier til lette transportmidler (LMT), industribatterier, batterier til elkøretøjer og start-, lys- og tændingsbatterier (SLI).

Hvornår bliver batteripasset obligatorisk?

Batteripas bliver obligatoriske den 18. februar 2027 for batterier til elkøretøjer, LMT-batterier og industribatterier over 2 kWh.

Hvornår gælder reglerne om due diligence?

Fra 18. august 2027 (forordning (EU) 2025/1561 flyttede datoen fra 18. august 2025) skal erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning og har en nettoomsætning på €40 millioner eller mere, udøve due diligence i forsyningskæden for kobolt, naturlig grafit, lithium og nikkel.

Hvad erstattede det tidligere batteridirektiv?

EU's batteriforordning 2023/1542 erstattede direktiv 2006/66/EF. I modsætning til det tidligere direktiv gælder forordningen direkte i alle medlemsstater uden national gennemførelse.

Hvilke krav gælder for CO2-fodaftryk?

Forordningen fastsatte 18. februar 2025 som måldato for erklæringer om CO2-fodaftryk for batterier til elkøretøjer, men forpligtelsen gælder først 12 måneder efter, at Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt om beregningsmetoden; i september 2026 er retsakten endnu ikke vedtaget, så datoen er udskudt.

Gælder reglerne om genanvendt indhold allerede?

Rapportering af genanvendt indhold bliver gradvist obligatorisk. Fra 2031 skal batterier opfylde minimumsgrænser for kobolt, lithium, bly og nikkel. Dataindsamlingen bør begynde i god tid.

Hvem håndhæver forordningen?

Medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder håndhæver forordningen på deres område. Koordineringen på EU-plan sker gennem Kommissionen og, hvor det er relevant, Det Europæiske Kemikalieagentur.