ESPR-krav fordelt på produktkategorier

Sådan gælder ESPR for forskellige produktkategorier

Forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (ESPR), formelt vedtaget som EU-forordning 2024/1781, har en grundlæggende anden tilgang til produktregulering end sin forgænger. I stedet for at anvende ét sæt krav på alle produkter etablerer ESPR en rammeforordning, som derefter udfyldes gennem produktspecifikke delegerede retsakter. Hver delegeret retsakt fastsætter skræddersyede krav til en bestemt produktkategori ud fra de miljømæssige udfordringer, fremstillingsprocesser og livscyklushensyn, der er relevante for netop den sektor.

Denne kategorispecifikke tilgang bygger på erkendelsen af, at en ensartet regulering for alt ville være både upraktisk og ineffektiv. Miljøpåvirkningen fra en T-shirt i bomuld er grundlæggende anderledes end fra et litium-ion-batteri eller en betonbjælke, og de tiltag, der skal til for at forbedre bæredygtigheden, varierer tilsvarende. Ved at udvikle skræddersyede krav gennem delegerede retsakter kan Europa-Kommissionen sætte ambitiøse, men opnåelige mål, der afspejler forholdene i hver produktkategori.

For producenter, importører og distributører på EU-markedet er det afgørende at forstå, hvilke produktkategorier der prioriteres, hvilke krav der sandsynligvis vil gælde, og hvornår fristerne træder i kraft. Denne artikel giver et samlet overblik over det nuværende landskab og den forventede udvikling. For en bredere forståelse af selve forordningen kan du læse vores komplette guide til ESPR.

Prioriterede produktkategorier under ESPR

Europa-Kommissionen har udpeget flere produktkategorier som prioriteter for de første delegerede retsakter ud fra deres miljøpåvirkning, markedsstørrelse og forbedringspotentiale. Det er i disse prioriterede kategorier, at ESPR-kravene træder i kraft først, og her bør producenterne fokusere deres forberedelser mest presserende.

De første prioriterede produktkategorier omfatter:

• Tekstiler (beklædning), med fokus på fast fashion, mikroplast og tekstilaffald; fodtøj undersøges separat, og en rapport fra Kommissionen ventes inden udgangen af 2027
• Jern og stål, med fokus på industrielle emissioner og genanvendt indhold
• Aluminium, med fokus på energiintensive produktionsprocesser
• Møbler, der omfatter holdbarhed, reparationsegnethed og materialenyttiggørelse
• Dæk, med fokus på slidpartikler, rullemodstand og regummiering
• Madrasser, der omfatter holdbarhed, materialenyttiggørelse og udtjente produkter (vejledende vedtagelse 2029)
• Horisontale krav til reparationsegnethed, herunder en reparationsscore, der omfatter elektronik og andre produkter (vejledende vedtagelse 2027)
• Horisontale krav til genanvendt indhold og genanvendelighed for elektrisk og elektronisk udstyr (vejledende vedtagelse 2029)

Kategorierne blev udvalgt på baggrund af omfattende konsekvensanalyser og høringer af interessenter. Kommissionen vurderede blandt andet det samlede miljøaftryk for hver produktkategori, forbedringspotentialet gennem krav til miljøvenligt design, hvor modne de tilgængelige alternativer er, og hvor parat industrien er til at gennemføre ændringer. For produkter, der allerede er omfattet af sektorspecifik lovgivning, såsom batterier under batteriforordningen, bliver kravene til digitale produktpas koordineret for at undgå dobbeltarbejde.

Krav til tekstiler og fodtøj

Tekstilsektoren er et af de mest profilerede mål for ESPR, hvilket afspejler den voksende offentlige bekymring over fast fashions miljøpåvirkning. EU's tekstilindustri genererer cirka 12,6 millioner ton affald om året, og under 1 % af tøjet genanvendes til nye beklædningsgenstande. ESPR's delegerede retsakt for tekstiler skal tage hånd om dette ved at stille krav gennem hele produktets livscyklus.

De forventede krav til tekstiler og fodtøj omfatter obligatoriske holdbarhedsstandarder med minimumsniveauer for stofstyrke, farveægthed og sømmenes styrke. Producenter skal oplyse andelen af genanvendte fibre, sandsynligvis med minimumsgrænser, der skærpes over tid. Frigivelse af mikroplast fra syntetiske tekstiler vil blive reguleret, så producenterne skal anvende fiberteknologier eller efterbehandlinger, der minimerer fiberafgivelsen ved vask.

Det digitale produktpas for tekstiler skal indeholde detaljerede oplysninger om fibersammensætning, fremstillingsland, anvendte kemiske behandlinger og plejeanvisninger, der er tilrettelagt for at forlænge produktets levetid. For fodtøj omfatter kravene desuden sålens holdbarhed, de anvendte typer klæbemiddel og mulighederne for adskillelse med henblik på materialenyttiggørelse. Guiden til ESPR's tidslinje indeholder konkrete oplysninger om fristerne for tekstilsektoren.

Brands og detailhandlere bør være opmærksomme på, at ESPR-kravene gælder for alle tekstiler, der sælges på EU-markedet, uanset hvor de er fremstillet. Det betyder, at globale forsyningskæder skal opbygge kapacitet til sporbarhed og dataindsamling, hvilket kan kræve betydelige investeringer i leverandørsamarbejde og verifikationssystemer.

Elektronik og IKT-udstyr

Elektronik og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et andet centralt fokusområde for ESPR. Sektoren genererer cirka 12 millioner ton elektronikaffald i EU om året, og elektroniske enheders hurtige forældelse er blevet et stort miljøproblem. ESPR bygger videre på eksisterende ecodesignforordninger for elektronik og indfører samtidig nye krav til reparationsegnethed, softwaresupport og nyttiggørelse af kritiske råstoffer.

For elektronik forventes ESPR at kræve minimumsscorer for reparationsegnethed beregnet efter en standardiseret metode. Producenter skal stille reservedele til rådighed til rimelige priser i en fastsat minimumsperiode, efter at den sidste enhed er bragt i omsætning. Softwareopdateringer, der bevarer enhedens funktionalitet, skal leveres i fastsatte minimumsperioder for at modvirke det voksende problem med softwaredrevet forældelse.

De vigtigste forventede krav til elektronik omfatter:

• Minimumsscorer for reparationsegnethed baseret på, hvor let produktet kan adskilles, tilgængelighed af dele og dokumentation
• Obligatorisk tilgængelighed af reservedele i en minimumsperiode (sandsynligvis 7-10 år)
• Forpligtelser til softwareopdateringer for at forhindre for tidlig forældelse
• Oplysning om indhold af kritiske råstoffer, herunder sjældne jordarter
• Krav om minimumsandel af genanvendt indhold for bestemte materialer såsom plast og metaller
• Energieffektivitetskrav, der bygger på eksisterende rammer for energimærkning
• Krav om udskiftelige batterier i overensstemmelse med batteriforordningen

Det digitale produktpas for elektronik vil fungere som en omfattende digital tvilling med alt fra materialesammensætning og monteringsvejledning til versionshistorik for firmware og reparationsoptegnelser. Det gør produktpas for elektronik til nogle af de mest komplekse at implementere, fordi de kræver dyb integration med systemer til produktionsstyring, kvalitetsstyringsplatforme og infrastruktur til eftersalgsservice.

Byggevarer og byggematerialer

Byggevarer udgør en meget stor del af EU's samlede miljøaftryk, og det byggede miljø står for cirka 40 % af energiforbruget og 36 % af drivhusgasemissionerne. ESPR's tilgang til byggevarer skal koordineres med den reviderede byggevareforordning (CPR), forordning (EU) 2024/3110, som har været i kraft siden den 7. januar 2025, og som indfører sine egne bæredygtighedskrav og et produktpas for byggevarer.

For jern, stål og aluminium, som både er byggematerialer og industriprodukter, forventes ESPR at stille krav til genanvendt indhold, oplysning om CO2-aftryk og energieffektivitet i fremstillingsprocesserne. Disse krav vil spille sammen med EU's mekanisme for CO2-grænsetilpasning (CBAM) og skabe en samlet ramme for dekarbonisering af metallernes værdikæde.

Cement, beton og isoleringsmaterialer vil sandsynligvis også få delegerede retsakter i senere bølger af gennemførelsen af ESPR. Kravene vil fokusere på oplysning om indlejret CO2, holdbarhedsspecifikationer og genanvendelighed, når produktet er udtjent. Byggevarers lange levetid, ofte 50 til 100 år, skaber særlige udfordringer for datahåndteringen i produktpasset, fordi det digitale pas skal være tilgængeligt og opdateret langt længere end for forbrugsvarer.

Den fulde tekst til EU-forordning 2024/1781 udgør retsgrundlaget for kravene til byggevarer, herunder koordineringsmekanismerne mellem ESPR og den reviderede CPR. Producenter af byggevarer bør sætte sig ind i begge regelsæt for at sikre fuld overholdelse.

Møbler og boligindretning

Møbelsektoren er omfattet af ESPR på grund af det voksende problem med engangsmøbler, især fladpakkede produkter med begrænset reparationsegnethed og holdbarhed. Cirka 10 millioner ton møbler kasseres i EU hvert år, og størstedelen ender på deponi eller til forbrænding, fordi konstruktioner af blandede materialer gør genanvendelse vanskelig.

De forventede ESPR-krav til møbler omfatter minimumsstandarder for holdbarhed baseret på standardiserede prøvningsmetoder (såsom EN-prøvninger af stole og borde), obligatorisk levering af reservedele til vigtige komponenter som hængsler, skuffeskinner og møbelstoffer samt krav om design til adskillelse, der letter materialeadskillelse, når produktet er udtjent. Krav til kemikaliesikkerhed vil omfatte flammehæmmere, formaldehydemissioner og andre problematiske stoffer, der ofte findes i møbelmaterialer.

Det digitale produktpas for møbler skal indeholde oplysninger om materialesammensætning fordelt på komponenter, adskillelsesvejledning, oplysninger om anvendte kemiske behandlinger og vejledning i korrekt bortskaffelse eller genanvendelse, når produktet er udtjent. For polstrede møbler skal oplysningerne om tekstilsammensætning opfylde både den møbelspecifikke delegerede retsakt og eventuelle gældende tekstilkrav.

Møbelproducenter bør begynde med at kortlægge deres produktporteføljer i forhold til de sandsynlige krav og identificere produkter, der kan kræve nyt design for at opfylde standarderne for holdbarhed eller reparationsegnethed. Tidlig dialog med komponentleverandører for at sikre tilsagn om reservedele og oplysninger om materialesammensætning bliver også afgørende. Vores tjekliste til ESPR-overholdelse giver en struktureret tilgang til dette forberedelsesarbejde.

Batterier og energilagring

Batterier indtager en særlig plads i ESPR-landskabet, fordi de allerede er omfattet af EU's batteriforordning (forordning 2023/1542), som blev vedtaget før ESPR og indeholder sine egne krav til digitale produktpas. Batteriforordningen er et banebrydende eksempel på, hvordan digitale produktpas vil fungere i praksis, med batteripas, der kræves fra den 18. februar 2027 for LMT-batterier, batterier til elkøretøjer og industribatterier over 2 kWh.

Batteriforordningen kræver, at produktpasset indeholder detaljerede oplysninger om batterikemi, kapacitet, sundhedstilstand, antal gennemførte opladningscyklusser, fremstillingens CO2-aftryk, andelen af genanvendt kobolt, lithium, nikkel og bly samt tilstedeværelsen af farlige stoffer. Dette detaljeniveau er mere finmasket end det, de fleste andre produktkategorier forventes at skulle leve op til under ESPR, hvilket afspejler batteriernes strategiske betydning for energiomstillingen og miljørisiciene ved batteriaffald.

For producenter af produkter med batterier, fra smartphones og bærbare computere til elkøretøjer og energilagringssystemer til hjemmet, skaber samspillet mellem batteriforordningen og ESPR et komplekst compliancelandskab. Det produktpas på produktniveau, som ESPR kræver, skal henvise til eller integrere det batterispecifikke produktpas, som batteriforordningen kræver, hvilket skaber en hierarkisk datastruktur, der forbinder oplysninger på komponent- og produktniveau.

Det er afgørende at forstå dette samspil, så producenterne undgår dobbeltarbejde og sikrer, at deres systemer til produktpas er opbygget til at håndtere produktstrukturer i flere niveauer. Den tekniske oversigt over systemer til digitale produktpas forklarer, hvordan pas på komponent- og produktniveau kan forbindes i en samlet arkitektur.

Forberedelse på kategorispecifikke krav

Fordi ESPR-kravene er kategorispecifikke, skal forberedelsen tilpasses de produkter, en virksomhed fremstiller eller importerer. En række forberedende aktiviteter gælder dog generelt og bør påbegyndes med det samme, uanset hvornår en bestemt delegeret retsakt forventes at være færdig.

Generelle forberedende trin omfatter en analyse af produktporteføljen for at finde ud af, hvilke varer der hører til de prioriterede kategorier, etablering af processer til indsamling af data om materialesammensætning, sporbarhed i forsyningskæden og miljøpåvirkning samt en vurdering af, om de eksisterende IT-systemer kan lagre, håndtere og dele data til produktpas. Virksomheder bør også følge Europa-Kommissionens arbejdsprogram for opdateringer om tidsplaner og udkast til krav i delegerede retsakter.

Brancheorganisationer spiller en vigtig rolle, når de delegerede retsakter udarbejdes, og virksomheder bør engagere sig i relevante organer for at sikre, at de sektorspecifikke krav afspejler de praktiske forhold i produktionen. Høringsperioderne for udkast til delegerede retsakter giver formelle muligheder for at komme med input, men uformelt engagement via brancheorganisationer giver ofte mulighed for tidligere og mere indflydelsesrig deltagelse i standardiseringsarbejdet.

Endelig bør virksomheder overveje, hvad overholdelse af ESPR betyder for konkurrenceevnen. Forordningen medfører omkostninger, men skaber også muligheder for at skille sig ud på bæredygtighed, få adgang til nye markeder og opbygge kundeloyalitet. Virksomheder, der tager omstillingen proaktivt til sig i stedet for at vente, til fristerne nærmer sig, står bedst til at udnytte disse muligheder. Se vores trin-for-trin-tjekliste til ESPR-overholdelse for en samlet ramme for forberedelsen.