GTIN, GLN og GS1-identifikatorer til digitale produktpas

Overblik over GS1's identifikationssystem

GS1's identifikationssystem er en omfattende ramme af standardiserede identifikatorer, der gør det muligt entydigt at identificere produkter, lokationer, aktiver og enheder i globale forsyningskæder. Systemet er udviklet gennem mere end 50 år og danner grundlag for den stregkodeinfrastruktur, der bruges i detailhandel, sundhedssektoren, logistik og produktion verden over.

For digitale produktpas udgør GS1's identifikationssystem det grundlæggende lag, der forbinder fysiske produkter med deres digitale identitet. GTIN er den mest kendte GS1-identifikator, men flere andre typer identifikatorer spiller vigtige roller i økosystemet omkring produktpas, fra identifikation af produktionssteder til sporing af logistikenheder gennem komplekse forsyningskæder.

Når virksomheder forstår hele spektret af GS1-identifikatorer og deres indbyrdes sammenhænge, kan de udforme systemer til produktpas, der ikke blot registrerer produktets identitet, men hele konteksten: hvor, hvordan og af hvem hvert produkt blev fremstillet, distribueret og til sidst genanvendt.

GTIN: identifikation af produkter

Global Trade Item Number (GTIN) er den mest udbredte GS1-identifikator og den primære produktidentifikator for digitale produktpas. GTIN identificerer handelsvarer entydigt, dvs. ethvert produkt eller enhver tjeneste, hvor der er behov for at hente foruddefinerede oplysninger, og som kan prissættes, bestilles eller faktureres på et hvilket som helst tidspunkt i forsyningskæden.

GTIN findes i fire formater til forskellige anvendelser:

• GTIN-8, en ottecifret identifikator til meget små produkter med begrænset plads på etiketten, f.eks. små konfektureprodukter eller kosmetikprøver.
• GTIN-12, en tolvcifret identifikator, der primært bruges i Nordamerika, også kendt som Universal Product Code (UPC).
• GTIN-13, en trettencifret identifikator, der bruges globalt og svarer til European Article Number (EAN). Det er det mest almindelige format for forbrugerprodukter.
• GTIN-14, en fjortencifret identifikator til handelsenheder, kartoner og paller, dvs. yderemballage frem for enkelte forbrugerenheder.

I produktpasset identificerer GTIN produktmodellen eller konfigurationen. Kombineret med et serienummer (GS1 Application Identifier 21) dannes et SGTIN, der entydigt identificerer den enkelte enhed. GTIN er den identifikator, der oftest kodes i GS1 Digital Link-URI'er på produktpassets databærere.

Alle virksomheder, der bringer produkter omfattet af ESPR i omsætning på EU-markedet, skal have gyldige, registrerede GTIN til disse produkter. Hos mange producenter og brands er denne infrastruktur allerede på plads. For andre, især mindre producenter, håndværkere eller virksomheder, der historisk har solgt via kanaler uden krav om stregkoder, er det at skaffe GTIN et nødvendigt første skridt mod overholdelse.

GLN: identifikation af lokationer og organisationer

Global Location Number (GLN) er en trettencifret GS1-identifikator, der bruges til at identificere fysiske lokationer (f.eks. fabrikker, lagre og butikker) og juridiske enheder (f.eks. virksomheder, datterselskaber og offentlige myndigheder). GLN er mindre synlige for forbrugerne end GTIN, men spiller en afgørende rolle i økosystemet omkring produktpas ved at give standardiseret identifikation af de organisationer og anlæg, der indgår i et produkts livscyklus.

I et produktpas kan GLN identificere:

• Det produktionsanlæg, hvor produktet blev fremstillet, hvilket giver sporbarhed til en bestemt fabrik eller produktionsenhed.
• Den brandejer, der er ansvarlig for produktet, dvs. den juridiske enhed, der bærer det lovgivningsmæssige ansvar i henhold til ESPR.
• Distributionscentre og logistikknudepunkter, som produktet har passeret på vej til markedet.
• Butikker, hvor produktet blev solgt, hvis det er relevant for sporing af garanti eller tilbagekaldelser.
• Anlæg til genanvendelse og affaldsbehandling, der håndterer produktet ved endt levetid.

ESPR kræver, at digitale produktpas indeholder oplysninger om de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for et produkt. GLN giver en standardiseret og verificerbar måde at identificere disse aktører på. I stedet for at basere sig på virksomhedsnavne, som kan være tvetydige, oversættes forskelligt på forskellige sprog eller deles af uafhængige enheder, identificerer et GLN entydigt en bestemt juridisk enhed eller fysisk lokation i GS1's globale database.

Virksomheder, der allerede deltager i GS1-dataudveksling via EDI, EPCIS eller GDSN, har sandsynligvis GLN tildelt deres vigtigste lokationer og juridiske enheder. De, der ikke har, bør skaffe GLN som led i forberedelsen til produktpas, da myndighedsrapportering og dataudveksling i forsyningskæden i stigende grad vil kræve standardiseret identifikation af lokationer og enheder.

SSCC: identifikation af logistikenheder

Serial Shipping Container Code (SSCC) er en attencifret GS1-identifikator, der bruges til entydigt at identificere logistikenheder: enkelte forsendelsescontainere, paller, pakker eller enhver anden gruppering af produkter til transport. SSCC optræder ikke direkte på forbrugerrettede databærere til produktpas, men spiller en vigtig rolle for den sporbarhed i forsyningskæden, der gør produktpasset fuldstændigt.

Når produkter sendes fra en fabrik til et distributionscenter eller fra et distributionscenter til en forhandler, grupperes de typisk i logistikenheder. Hver logistikenhed bærer et SSCC, som regel kodet i en GS1-128-stregkode på en forsendelsesetiket. SSCC knytter logistikenheden til forsendelsesadviser (ASN) og andre dokumenter i forsyningskæden, der beskriver indholdet.

For sporbarheden i produktpasset gør SSCC det muligt at følge produkternes bevægelser på logistikniveau. Ved at knytte SSCC til GTIN og serienumre for de produkter, enheden indeholder, kan virksomheder rekonstruere den fulde distributionshistorik for ethvert enkelt produkt: hvilket lager det har passeret, hvilken lastbil der har transporteret det, hvornår det ankom til hver lokation, og hvem der har håndteret det i hvert led.

Denne sporbarhed på logistikniveau bliver særligt relevant for anvendelser, der omfatter verifikation af oprindelse, overholdelse af importregler og håndtering af tilbagekaldelser. Hvis der opdages en produktfejl, gør sporing på SSCC-niveau det muligt at identificere præcis, hvilke logistikenheder der er berørt, og hvor i forsyningskæden de befinder sig.

GIAI, GRAI og identifikatorer for aktiver

Ud over produkter, lokationer og logistikenheder tilbyder GS1 identifikatorer for returnerbare aktiver, individuelle aktiver og servicerelationer. De er mindre centrale for overholdelsen, men kan understøtte specialiserede anvendelser i det bredere økosystem omkring produktpas.

Global Individual Asset Identifier (GIAI) identificerer entydigt et bestemt fysisk aktiv: et udstyr, et køretøj, et værktøj eller en anden fysisk genstand, som en virksomhed ønsker at spore. I produktpas kan GIAI identificere holdbart udstyr, der har et digitalt produktpas, især i industri og byggeri, hvor produkter måske ikke har traditionelle GTIN til detailhandlen.

Global Returnable Asset Identifier (GRAI) identificerer genbrugelige transportenheder som paller, kasser, fustager og containere. I anvendelser inden for cirkulær økonomi kan GRAI spore livscyklussen for genbrugelig emballage og knytte hver genbrugscyklus til data om miljøpåvirkning i et produktpas for emballage.

Disse supplerende identifikatorer viser bredden i GS1-systemet. GTIN og GLN er de primære identifikatorer for overholdelse, men hele GS1-værktøjskassen giver standardiseret identifikation af stort set enhver enhed, der kan indgå i et produkts livscyklus, fra de råmaterialer, der kommer ind på en fabrik, til de genanvendte materialer, der forlader et anlæg til behandling af udtjente produkter.

Application Identifiers: kontekst til GS1-data

GS1 Application Identifiers (AI) er standardiserede præfikser, der definerer betydningen og formatet af de data, der følger efter dem. Ved kodning i stregkoder og databærere fortæller AI scanningssystemer, hvordan hvert dataelement skal fortolkes. For produktpas er flere AI særligt vigtige.

De vigtigste Application Identifiers til produktpassets databærere er:

• AI 01, Global Trade Item Number (GTIN). Den primære produktidentifikator.
• AI 10, batch- eller lotnummer. Identificerer produktionsbatchen af hensyn til sporbarhed.
• AI 11, produktionsdato (format YYMMDD). Angiver, hvornår produktet blev fremstillet.
• AI 17, udløbsdato (format YYMMDD). Angiver, hvornår produktet ikke længere bør anvendes.
• AI 21, serienummer. Identificerer entydigt en enkelt produktenhed.
• AI 235, serienummer kontrolleret af tredjepart. Bruges i regulerede serialiseringsordninger.
• AI 8010, komponent- eller delidentifikator. Identificerer en komponent i et større produkt.

I en GS1 Digital Link-URI bliver disse Application Identifiers til elementer i URL-stien. AI 01 bliver til /01/, AI 21 bliver til /21/ og så fremdeles. Denne direkte kobling mellem stregkodens AI og URL-stiens komponenter sikrer overensstemmelse mellem traditionel stregkodescanning og webbaseret adgang til produktpasset.

Kendskab til Application Identifiers er afgørende for at udforme databærere, der koder tilstrækkelige oplysninger til at opfylde kravene. En databærer, der kun indeholder GTIN (AI 01), giver identifikation på modelniveau. Tilføjes et serienummer (AI 21), bliver identifikation på enhedsniveau mulig. Et batchnummer (AI 10) og en produktionsdato (AI 11) giver sporbarhed på batchniveau.

Sådan arbejder GS1-identifikatorer sammen i et økosystem for produktpas

Styrken ved GS1-identifikatorer ligger ikke i et enkelt nummer, men i hvordan de tilsammen skaber et fuldstændigt, sammenhængende billede af et produkts identitet og rejse. I et velimplementeret økosystem for produktpas arbejder flere GS1-identifikatorer sammen om at give omfattende sporbarhed.

Tag et konkret eksempel. En tekstilproducent fremstiller et batch bomuldsskjorter. Hver skjorte har en QR-kode, der koder et GS1 Digital Link med produktets GTIN (AI 01) og serienummer (AI 21). Produktionsanlægget identificeres ved sit GLN. Leverandøren af bomuldsfibre identificeres ved sit GLN. Det anvendte bomuldsbatch spores ved sit lotnummer (AI 10). Forsendelsescontaineren, der bringer skjorterne til distributionscentret, identificeres ved sit SSCC.

Når en forbruger scanner QR-koden på sin skjorte, kan det ESPR-kompatible digitale produktpas vise produktets bæredygtighedsdata, materialesammensætning, plejeanvisninger og vejledning ved endt levetid. Bag kulisserne kan systemet spore skjorten tilbage gennem distributionskæden (via SSCC), til produktionsanlægget (via GLN), til det specifikke produktionsbatch (via lotnummer) og eventuelt til råvareleverandøren (via dennes GLN).

Denne lagdelte sporbarhed, fra den enkelte vare over produktionsbatch og produktionssted til forsyningskæden, er præcis, hvad ESPR tilsigter. Og den muliggøres af en systematisk brug af GS1-identifikatorer i alle faser af produktets livscyklus.

Kom i gang med GS1-identifikatorer til produktpas

For virksomheder, der forbereder sig på digitale produktpas, begynder vejen til effektiv brug af GS1-identifikatorer med en vurdering af den nuværende identifikationsinfrastruktur og en plan for at lukke eventuelle huller.

Start med at besvare disse centrale spørgsmål:

• Har alle jeres produkter, der er omfattet af ESPR, registrerede GTIN? Hvis ikke, hvilke produkter skal have tildelt nye GTIN?
• Har jeres vigtigste lokationer, såsom produktionsanlæg, distributionscentre og hovedkontor, GLN? Hvis ikke, så skaf dem via jeres nationale GS1-organisation.
• Vil jeres produktkategorier kræve serialisering på enhedsniveau? Hvis ja, hvilken strategi for tildeling af serienumre vil I bruge?
• Bruger I i dag GS1-standarder i forsyningskæden (stregkoder, EDI, EPCIS)? Hvis ja, hvordan kan den eksisterende infrastruktur udvides til at understøtte datastrømme til produktpas?
• Har I en strategi for databærere? Hvilke GS1 Application Identifiers vil I kode i jeres produkters QR-koder?

Når I har besvaret spørgsmålene, kan I udarbejde en trinvis implementeringsplan, der starter med det grundlæggende, at sikre at GTIN er på plads og at generere QR-koder med GS1 Digital Link, og gradvist tilføjer serialisering, identifikation af lokationer og sporbarhed i forsyningskæden, efterhånden som lovkrav og forretningsbehov udvikler sig.

Værktøjer som MyProductPassport modtager GS1-identifikatorer som centrale produktdata, opbygger automatisk korrekte Digital Link-URI'er og genererer de databærere, der er nødvendige for at overholde ESPR. Det giver virksomheder mulighed for at fokusere på de strategiske og operationelle aspekter af at blive klar til produktpas, mens platformen håndterer den tekniske infrastruktur for identifikatorer.